Lej film via din TDC TV digitalmodtager

Når du har TDC TV, kan du leje film via din digitalmodtager. På denne side finder du en vejledning til, hvordan du gør 

Sådan gør du

  1. Tryk på TDC Film og Serier-knappen på din TDC-fjernbetjening. Har du ikke den knap på din fjernbetjening, skal du først klikke på menu-knappen og så videre til TDC Film i menuen
  2. Klik dig frem til den film, du ønsker at se, ved hjælp af piletasterne på fjernbetjeningen, og tryk så på OK
  3. Indtast den pinkode, du modtog med posten, da du bestilte TDC TV. Har du glemt din pinkode, kan du se her, hvordan du får en ny

Bemærk, at lejeperioden er 24 timer, når du lejer film fra TDC TV via din digitalmodtager. Filmen skal derfor være set færdig inden for dette tidsrum.

Se hvilke film du tidligere har lejet

I Selvbetjening kan du få overblik over hvilke film, du tidligere har lejet, og følge dit forbrug. Første gang du ønsker en oversigt over de film, du har lejet, skal du bestille en aktiveringskode, som du modtager med posten.

Lej film med TDC Play

Som tv-kunde hos TDC har du fri adgang til en masse film og serier i TDC Play Film & Seriepakken. Film og serier i TDC Play Film & Seriepakken, kan du se uden ekstra beregning på både tv, computer og smartphone.