X

Mail

Hvorfor kan jeg ikke åbne vedhæftede filer?

Outlook Express spærrer automatisk for vedhæftede filer der kan indeholde virus. Resultatet er at man opnår en ekstra beskyttelse mod virus, men også at man er forhindret i at modtage en række harmløse filer fra venner og bekendte.

I denne vejledning kan du se hvordan du fjerner den sikkerhedsindstilling der forhindrer modtagelse af bestemte vedhæftede filer. Dette bør du dog kun gøre såfremt du har et antivirus-program installeret på computeren.

Bemærk! Fjernelse af sikkerhedsindstillingen sker på eget ansvar. TDC kan ikke gøres ansvarlig for angreb af virus som følge af deaktivering af sikkerhedsindstillingen i Outlook Express.

Hvordan ser jeg at sikkerhedsindstillingen er aktiveret?

Har du modtaget en mail hvor Outlook Express har spærret adgangen til én eller flere vedhæftede filer, vil dette være angivet i toppen af meddelelsesvinduet, som det fremgår af nedenstående skærmbillede.

Sådan deaktiveres sikkerhedsindstillingen

  • Start Outlook Express
  • Vælg Funktioner i menulinjen
  • Vælg punktet Indstillinger
  • Klik på fanebladet Sikkerhed
  • Nedenstående skærmbillede kommer frem

  • Fjern markering ud for Tillad ikke, at vedhæftede filer, der ...
  • Tryk Ok

Du kan nu igen modtage alle typer af vedhæftede filer i Outlook Express.